Institutions logo
I Kastaniegården følger vi som udgangspunkt retningslinjerne fra lovgrundlaget fra Sundhedsstyrelsen, men vi har lavet nogle særlige retningslinjer gældende for børn i Kastaniegården.
Når børn er i institution bliver de indimellem syge, derfor har vi lavet denne folder til jer som forældre til børn i Kastaniegården, for at informere jer omkring sygdom og forholdsregler når børn er syge.
Hvis dit barn virker sløjt og utilpas skal barnet ikke være i institution, det er vores indstilling i Kastaniegården.
Hvis jeres barn bliver sløjt i løbet af dagen, så kan du opleve at vi ringer og beder dig hente dit barn. Det er hensigtsmæssigt, at der er en vi kan ringe til, som kan komme inden for kort tid. Vær derfor opmærksom på at vi har kontaktoplysninger på begge forældre og evt. bedsteforældre e.l. hvis telefonen ikke bliver taget hos den første kontaktperson.
I Kastaniegården måler vi kun barnets temperatur hvis vi skønner det er yderst nødvendigt da mange børn ikke bryder sig om det.
Hvis dit barn er syg eller bare sløj, så er det vigtigt at tænke på at i Kastaniegården skal barnet være blandt mange børn, være ude og lege, deltage aktivt i dagens aktiviteter på almindelig vis, og det skal med i overvejelserne omkring hvor vidt barnet har brug for en dag hjemme. Vær også opmærksom på at Sundhedsstyrelsen skriver: ”Personalet i dagtilbud har ikke sundhedsfaglig baggrund og er derfor ikke uddannet til at observere og behandle syge børn. Akut syge børn må derfor ikke møde i pasningsordning, og ved akut opstået sygdom skal forældrene snarest muligt hente barnet”.
Vi gør selvfølgelig vores bedste, når vi er med til at vurdere hvad der er bedst for barnet. Ud over videreformidling af oplysninger om sygdomstilfælde skal personalet forebygge smitte ved primært at sørge for, at syge børn ikke opholder sig i institutionen og ved at opretholde god hygiejne.
Hvis dit barn er sygt, så ring venligst og fortæl det til os, så vi kan tilpasse dagens aktiviteter og ikke mindst undgår at vente på et barn som ikke kommer. Ved denne henvendelse vil personalet som regel spørge hvad barnet fejler, dette er pga. registrering af forskellige sygdomme, som gives videre til kommunen til statistisk brug, og for at kunne oplyse andre forældre hvis der er smitsomme sygdomme i omløb som fx skoldkopper.
Vi skal gøre opmærksom på at personalet ikke må give børn periodisk medicin. Ved kronisk sygdom kan der gøres en undtagelse efter udførlig instruktion fra lægen.
Vi ønsker at begrænse smitten til de raske, da smitte spreder sig meget hurtigt i daginstitutioner, så derfor de mere strikse retningslinjer.
Hos os i Kastaniegården gør vi os umage for at mindske risiko for smitte ved bl.a.:
- at vaske hænder ofte
- at spritte af efter bleskift
- at vaske sengetøj ofte
- at bruge papirservietter til børnenes næser
Du kan hjælpe os på vej ved at holde dit barn rask ved at:
- sikre at barnet får sund kost og massere af motion
- sørge for fast sengetid og tilpas søvn
- tilpasse påklædning af barnet efter vejret
- huske god hygiejne (vaske hænder/spritte hænder inden i kommer ind på stuen)
- hold barnet hjemme til det er helt rask
Der sidder håndsprit ved alle indgangspartier i institutionen. Sprit af når du kommer og går, så mindsker vi at smitte kommer ind og ud af institutionen.
Det er en fælles opgave at sikre barnets dagligdag og udvikling, så derfor må vi have tillid til hinanden og meddele hinanden hvordan barnet trives både hjemme og i Kastaniegården. Vi vil bede jer fortælle hvis der sker ændringer i hjemmet som kan påvirke barnets almentilstand.
Hvis du har spørgsmål må du meget gerne henvende dig til stuens personale eller lederen.
I forhold til oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, så vil vi her opsummere lidt omkring smitsomme sygdomme og ikke mindst nævne nogen af de mest hyppige sygdomme vi ser i vores institution og forholdsregler omkring disse. I kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Overordnet inddeles smitsomme sygdomme i to grupper:
1) Særligt smitsomme sygdomme, fx meningitis, som der foreligger særlige regelsæt for. Disse sygdomme og forholdsreglerne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under Smitsomme sygdomme hos børn.
2) Øvrige smitsomme sygdomme, som er langt de hyppigste og forekommer især i dagsinstitutioner for børn i alderen 0-6 år. Mange af disse sygdomme kan ikke forhindres, men smittespredningen kan nedsættes ved en fælles indsats.
Sundhedsstyrelsen har fastsat regler for, hvornår et barn efter en sygdom igen må komme i daginstitution. Reglerne er lavet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme.
Det kan være vanskeligt for forældrene at få arrangeret pasning af deres syge barn. Nogle forældre vælger at løse problemet ved at give deres syge barn paracetamol om morgenen, inden det afleveres i daginstitutionen. Men et barn bliver ikke raskt, når det får paracetamol.
Hovedreglen er, at syge børn ikke må komme i daginstitution, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at barnet må komme i daginstitutionen, når det er raskt. Barnet er raskt, når det kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Det er synd både for barnet og for de andre børn i daginstitutionen.
Forældrene har samtidig ansvar for at vurdere at barnet er raskt og kan deltage i de daglige aktiviteter der finder sted i institutionen, uden at det kræver særlig pasning.
At afgøre om barnet er syg eller rask kan til tider være svært at bedømme og ofte må man foretage et skøn.
Som hovedregel gælder det at barnet er raskt, når det er feberfrit og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Fx skal barnet kunne lege ude og tage på udflugt.
Hvis barnet kommer i institutionen uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god idé at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit.
Se mere om de forskellige sygdomme og anbefalinger fra sundhedsstyrelsen omkring børnesygdomme på www.sst.dk.
Smitterisiko imellem mennesker er størst i vinterhalvåret, dette er fx infektioner i luftvejene som forkølelse og influenza. Andre sygdomme kan overføres fra dyr eller via fødevarer, dette kan fx være mave-tarminfektioner.
Ved de fleste sygdomme er smitterisikoen størst i sidste del af inkubationstiden og i de første få dage efter sygdomsudbruddet.
Vi ønsker at begrænse smitten til de andre børn og personaler, så det er også baggrunden for Kastaniegårdens retningslinjer.
Smitteveje:
Kontaktsmitte er den mest almindelige smittevej. Smitten sker typisk via hænder og forurenede genstande. Smitte overføres enten ved kontakt med væske fra fx børnesår, øjenbetændelse, snot eller andet sekret fra luftveje, spyt, opkast, afføring osv. eller kontakt med genstande forurenet hermed som fx sutter, legetøj, bestik, dørhåndtag, toiletsæde og håndklæder.
Dråbesmitte gennem luften sker ved, at dråber med smitstof lander på en andens slimhinder eller på overflader, hvorfra det spredes via kontaktsmitte. Dråberne opstår ved hoste, nys, tale eller opkast.
Smitte ved indtagelse af smitstof gennem munden sker typisk med smitstoffer, der stammer fra afføring, som ved de fleste mave-tarm-infektioner og hepatitis A. Smitten kan overføres til munden ved fx forurenet mad, vand eller via hænderne.
Her gælder god håndhygiejne med håndvask og hånddesinfektion. Samtidig er det vigtigt at begrænse smitte fra luftvejene som ved fx host og nys. Undgå at luftvejssekret kommer på hænder eller genstande ved at hoste eller nyse i et papirlommetørklæde eller i ærmet i nødstilfælde.
Der sidder håndsprit ved begge indgangspartier i institutionen. Sprit af når du kommer og går, så mindsker vi at smitte kommer ind og ud af institutionen.
Opleves der smitsom sygdom i institutionen vil der blive hængt ophæng op, så information om den relevante sygdom bliver informeret videre til børnenes hjem. Navne på børn allerede smittet vil ikke blive nævnt. Disse sygdomme kan fx være maveinfektion, skoldkopper og lus.
Det er rask og må komme i institution når der ikke er friske blærer eller når der er skorpe på.
Vi modtager ikke børn med friske blærer, da vi ikke ønsker at sprede smitten til resten af børnene og personalet.
Børn med øreflåd må komme i institution, hvis de i øvrigt virker raske, og lægen mener, at der ikke er smitterisiko. Det er dog en forudsætning, tilstanden ikke medfører særlige pasningshensyn.
Børn med øjenbetændelse må ikke komme i institution:
hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
hvis der er øjenbetændelse og påvirket tilstand.
Barnet må komme i institution når det har været i behandling i 24 timer.
Skoldkopper
Børn med skoldkopper må komme i institution når alle skorperne er tørret ind.
Den væsentligste smitteoverførelse i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diarré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage i institutionen.
Børn med diarré må komme i institution når barnet er raskt og afføringen er normal.
Børn med tilfælde af Roskildesyge skal barnet være hjemme i dage, efter diarré og opkast er ophørt.
Børn med opkastning må komme i institution 24 timer efter sidste opkastning, hvis barnet er raskt.
Ved forkølelse kan der være temperaturforhøjelse, kraftig snue med pusflåd eller kraftig hoste, der hindrer børnenes almindelige aktivitet.
Børn med forkølelse må komme i institution når barnet kan deltage i institutionens aktiviteter uden særlige hensyn.
Vi anbefaler for barnets ve og vel, at børn med feber må komme i institution, når de har haft en feberfri dag.
Børn med feber pga. ”tænder” er syge og ringes derfor hjem eller skal blive hjemme til feberfri.
Børn med kighoste må gerne komme i institution, hvis de i øvrigt ikke virker syge.
Børn må dog ikke komme, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastning. Anfaldene kan være så hyppige, at der kræves et særligt opsyn.
Børn, hvor der opdages med lus skal hentes hurtigst muligt og påbegynde behandling.
Børn med lus må først komme i institution igen, når behandlingen er iværksat.
Hvis vi alle tager og giver vores børn den ekstra dag til at blive helt rask, hjælper vi vores børn og hinanden med færre barn-syg-dag.
Med venlig hilsen bestyrelsen og leder.
Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. Sundhedsstyrelsen, 2012.
Børnevaccinationsprogrammet. Omtalt af Sundhedsstyrelsen.
Undgå smitte. Om hvordan man kan forebygge smitsomme sygdomme i
hjemmet. Komiteen for Sundhedsoplysning. 2009.
www.sst.dk - Sundhedsstyrelsen
Her findes fx informationer om smitsomme sygdomme generelt, smitsomme
sygdomme hos børn, børnesundhed, svangre omsorg og hygiejne i daginstitutioner.
Se under Sundhed og Forebyggelse.
Statens Serum Institut
Her findes fx informationer om de enkelte smitsomme sygdomme, børnevaccinationer,
hygiejne, herunder håndhygiejne.
Log ind
Om os
Personale
Åbningstider
Kontakt
A-Å
Ny side